Banebrydende dansk medico-koncept med stort skaleringspotentiale forbedrer livet for Parkinsons-patienter

Dansk medico-koncept med dokumenteret efterspørgsel søges overdraget til ny ejer med ambitioner om skalering (evt. international ekspansion). Virksomhedens egenudviklede medicinske hjælpemiddel reducerer rystelser hos personer med neurologiske lidelser som Parkinsons - helt uden bivirkninger. Produktet har dokumenteret effekt og øger brugernes frihed og værdighed. Det er CE-certificeret, non-invasivt og leveres til såvel B2B- og B2C-segmentet.

Reference

B2G10425

Hovedtal

Transaktionstype: Salg af aktiver

Antal ansatte:

Geografi: Fyn

Branche: Medico

Investering: 2-5 mio.

Om virksomheden

Konceptet bygger på en personlig opfindelse baseret på dokumenteret forskning. Med over 1.500 enheder solgt kan der dokumenteres en betydelig markedsinteresse, og kundernes feedback bekræfter effekten. Produktet er godkendt til salg gennem relevante offentlige kanaler. Virksomheden drives som enkeltmandsvirksomhed med en strømlinet og gennemprøvet forretningsmodel samt et etableret produktions- og leverandørsetup, som er let at integrere og skalere. Webshop, brand og IP-rettigheder medfølger.

Markedet og kunderne

Kundebasen omfatter patienter med rystelidelser som Parkinsons og essentiel tremor. Det globale marked for hjælpemidler mod neurologiske lidelser er i vækst, drevet af stigende patienttal og efterspørgsel efter non-invasive løsninger. Over 11,8 mio. levede med Parkinsons i 2021 - tallet forventes at stige til ca. 25,5 mio. i 2050 – en stigning på 112%.

Business case, vækst potentiale og markedets muligheder

Her overtages en komplet pakkeløsning: Et dokumenteret og veldrevet koncept med stærk brugerfeedback og et etableret produktions-setup.
Attraktiv opkøbsmulighed for private, strategiske og finansielle investorer.

Markedet er kendetegnet ved stigende efterspørgsel på non-invasive behandlingsformer, hvilket giver adgang til et nicheområde med høje marginer samt betydelige muligheder for ekspansion og kommercialisering.

Nysgerrig på at høre mere?

Kontakt os for yderligere informationer, spørgsmål eller det fulde salgsprospekt